Elouan "Godt lys" Chardonnay 2018
Elouan "Godt lys" Chardonnay 2018
Denne skønne vin er lavet på 100% Chardonnay fra Oregon. Oregon har nogle af de bedste betingelser for dyrkning af den krævende drue. Langs Oregons kyst ligger områderne Umpqua, Rogue Valleys og Willamette, og det er her druerne, som wine maker Joe Wagner anvender til Elouan, netop kommer fra.
Elouan betyder ”godt lys” - og i 2018 fik Chardonnay i Oregon netop godt lys - for det var et varmt og tørt år.
Vinens farve er lys gul med et gyldent skær.
Når du dufter til vinen, kommer du med stor sandsynlighed til at tænke på gule pærer, Fuji æbler, citron, honning og til sidst en antydning af karamel. Duftene er naturligvis påvirket af Oregons klima, og derfor kommer tankerne hurtigt i retning af en hvid Bourgogne i god balance.
Smagen er frisk og fyldig med noter af citronskal, nektarin, modne pærer, gule æbler, kiwi og friske ananas. Det er et super glas til prisen - som altid når Joe Wagner står bag.